Sådan ødelægger bekymringer dit sexliv
Hvor er dit fokus imens du har sex?
- Bekymrer du dig om at præstere?
- Bekymrer du dig om, hvad din partner tænker om din krop?
- Kører du to-do lister igennem i hovedet?
- Bekymrer du dig om du gør det godt nok?
- Bekymrer du dig om dit sexliv er godt nok, spændende nok, vildt nok, ofte nok?
- Bekymrer du dig om du får orgasme eller om du ikke kommer hurtigt nok?
Kort sagt, når du har sex: Er du tilstede i din krop eller i dine bekymringer?
Når jeg spørger, så er det fordi, at bekymringer sætter en ordentlig dæmper på lyst, nydelse, nærvær og tilstedeværelse under akten.
Ikke just det, man ønsker undervejs, vel?
Har du oplevet, at bekymringer kan spænde ben for dit sexliv?
For nogle er bekymringer både et problem FØR, UNDER og EFTER, at de har sex.
Når bekymringer fylder før, under og efter, så kan man opleve at føle:
- Mindre lyst, nærvær, glæde og selvsikkerhed.
- Mere ængstelse, nervøsitet, usikkerhed.
For kvinder kan der f.eks. ligge et pres ift. at få orgasme, for mænd kan det f.eks. være bekymringer om at kunne præstere og holde i lang tid. Mange har bekymringer om, hvad den anden tænker om dem, eller om det er ”godt” nok. Mange oplever at bekymringer om andre ting kan fylde meget (f.eks. job eller lignende).
Er bekymringer så ødelæggende for ens sexliv, spørger du måske?
Nej!
Ikke i sig selv.
At få negative tanker eller at blive distraheret under sex af random tanker er ikke problemet.
(Det er faktisk normalt at blive distraheret af tanker).
Så det er ikke selv tilstedeværelsen af negative eller forstyrrende tanker, der er problemet!
Det er snarere et spørgsmål om, hvad du gør med dem, når de dukker op.
Hvilke af de her 3 scenarier er mest dig, når der dukker negative tanker op, mens du har sex?
- Bekymrer du dig om dem?
- Prøver du for alt i verden at undgå dem eller komme af med dem?
- Eller lader du dem være og retter din opmærksomhed tilbage på akten?
Hvis du svarer C og bare lader dem være, så behøver bekymringer ikke spænde ben for dit sexliv. (For så er du jo selv i kontrol over, hvor meget tid du bruger på dem).
Men hvis du svarer A eller B og oplever at bekymre dig meget eller kæmpe med tankerne, så kan det spænde markant ben for at være til stede i kroppen og nyde.
Så spørgsmålet er:
.. Kan du slippe negative tanker eller kører de konstant og spænder ben for dit sexliv?
Kan du genkende situationer, hvor din lyst og nydelse blev kvalt i bekymringer og tankemylder?
Vil du gerne lære, hvordan du kan stoppe de bekymringer, der sætter en dæmper for dit sexliv?
Vi tilbyder terapi, hvor du får konkrete redskaber til at lære at lade bekymringer være og være mere tilstede og nærværende i det, du har gang i hvad end det er omkring sex, dating, parfold eller helt andre områder af dit liv.
Alle kan lære, hvordan man slipper bekymringer og i stedet være nærværende og tilstede.
Vil du vide mere?
Så er du altid velkommen til at ringe eller skrive.
Bedste hilsner,
Zinaida Riisfeldt
Metakognitiv psykolog