Hvis jeg skal være ærlig: Du har højst sandsynligt ikke mere overskud og bedre tid til at gøre noget ved din overtænkning, angst eller stress om 2 måneder, 6 måneder eller til næste år…
Der er sjældent et tidspunkt, der bare passer supergodt til at gå i terapi. Overvejer du, om i år skal være året, hvor du ikke døjer med din overtænkning, stress eller angst, kan det altså ikke nødvendigvis betale sig for dig at vente til et mere fordelagtigt tidspunkt – for tiden går, og så er det bare nogle nye ting, du skal forholde dig til, som fylder.

Den gode nyhed er: Hvis du starter i år, vil du kunne nå længere, end du kan forestille dig i forhold til din overtænkning, stress eller angst

Et metakognitivt forløb er til dig, der gerne vil:

  • Have kontrol over din overtænkning (om den tager form af bekymringer, selvbebrejdelser eller grublerier).
  • Være fri af stress og angst.
  • Øge dit nærvær, din performance, koncentration og livsglæde markant.
  • Sove bedre og have mere energi.
  • Have en work-life-balance, der giver mening – så du kan koncentrere dig om det, du gerne vil bruge tid på, når du ønsker det, uden at overtænkning skal stå i vejen for dig.
  • Øge din handlekraft og beslutningskraft og generelt være bedre rustet til at håndtere både små og større udfordringer i dit liv.

Hvis du har haft det svært længe, kan det være svært at forestille dig, hvordan dit liv vil være uden overtænkning, angst eller stress. Her ligger det mig meget på sinde at understrege: Det kan lade sig gøre – også for dig!

Zinaida, hvorfor er det lige dig, jeg skal overveje at gå hos?

Metakognitiv terapi er et håndværk – et håndværk, som jeg har sat en dyd i at mestre og hele tiden dygtiggøre mig i. Jeg er autoriseret psykolog og har blandt kun få psykologer i Danmark den mest avancerede efteruddannelse i metakognitiv terapi udbudt af ophavsmanden, Adrian Wells. Derfor kan jeg kalde mig MCT Institute®-registreret metakognitiv terapeut level II, blandt kun 40 i Danmark. At jeg er autoriseret betyder, at du i mange tilfælde kan bruge din private sundhedssikring hos mig, hvis du har en.

Men ærligt, den vigtigste grund til er:

Fordi jeg brænder afsindigt meget for at hjælpe mine klienter hen mod deres mål. Under min kandidatuddannelse i psykologi blev jeg helt forelsket i metakognitiv terapi undervejs i min praktik. Jeg troede, jeg skulle noget helt andet, men denne terapiretning slog fuldstændig benene væk under mig – både når jeg så mine klienters livsændrende resultater, og den frihed jeg selv begyndte at opleve, når jeg implementerede værktøjerne i mit eget liv.


Da jeg blev færdiguddannet psykolog, var jeg derfor slet ikke i tvivl om, at det var det, jeg skulle arbejde med. På det tidspunkt var den eneste mulighed for at arbejde med metakognitiv terapi på fuld tid at blive selvstændig. Derfor kastede jeg mig uden tøven ud i livet som selvstændig psykolog i 2018 og har ikke set mig tilbage siden. Heller ikke under coronapandemien eller en barsel som selvstændig. For jeg vidste, at det er denne terapiretning, jeg kan hjælpe absolut flest mennesker med. Og jeg vil rigtig gerne hjælpe dig også.


Sideløbende med at jeg startede som selvstændig, har jeg hele tiden arbejdet på at få mere viden, undervisning og supervision, da løbende videreudvikling i mit håndværk er virkelig vigtigt for mig.

Mit mål med min psykologpraksis er at hjælpe dig med at opnå dine mål, skabe varige resultater og komme helt fri af negative tankemønstre – så du i stedet kan leve dit liv.

Bedste hilsner,

Zinaida