Oplever du ofte at:
- Overanalysere dine præstationer eller sociale interaktioner?
- Bekymre dig om katastrofetanker, hvad andre tænker, hvad du skal gøre, hvad du skal sige, hvad nu hvis noget går galt eller lignende?
- Gruble over fortiden – dine valg og handlinger, misforståelser, fejl, relationer eller arbejdsopgaver i fortiden?
- Gå i ring igen og igen og overtænker og bekymrer dig om, hvilke valg du skal træffe, hvordan du bedst forbereder dig/løser noget?
- Sammenligne dig selv meget med andre?
- Lede efter fejl eller bruge lang tid på selvbebrejdelser og selvkritik?
Så kan du måske også mærke, hvordan overtænkningen negativt påvirker din trivsel og livsglæde. For jo mere tid du bruger på din overtænkning – des mere bliver den en del af dine problemer snarere end en løsning på dem…
Hvornår bliver overtænkning så et problem?
Vi har alle negative tanker gennem en dag. Det er en del af et helt normalt sundt sind. Negative tanker er altså normale, og der er ikke noget problem i sig selv at tænke meget. Men hvis dine tanker kører i ring, og du ikke selv kan styre, hvornår du slipper dem igen, kan det markant påvirke din livsglæde og trivsel.
Overtænkning er især belastende, når:
- Din tænkning føles ukontrollerbar: Når du ikke har effektive strategier til at stoppe op, og derfor ender med at bruge alt for lang tid på dine tanker. Jo mere tid, du bruger, jo mere vokser de negative følelser, som for eksempel angst, uro eller tvivl.
- Du føler, at du bliver nødt til at tænke videre: Når du er overbevist om, at hvis du blot tænker over noget længe nok, kan du finde de bedste løsninger, tage de bedste beslutninger eller forberede dig mest optimalt. Men i stedet for at skabe afklaring og klarhed, fastholder denne tilgang dig i en evig spiral af bekymringer, overtænkning og tvivl – ofte uden at føre til de ønskede resultater.
Har du lagt mærke til, at du bliver mere utilpas, angst og trist, des mere du bekymrer dig, overanalysere og grubler? At du får det dårligere med dig selv, når du kører rundt i selvbebrejdelser, sammenligninger og selvkritik? At du kan blive mere handlingslammet og i tvivl omkring, hvad du skal gøre og hvilke valg du skal træffe – jo mere du overtænker det?
Konsekvenser af overtænkning
Når bekymringer, tankemylder og overtænkning tager over, kan det påvirke både dig emotionelt ved mere nedtrykt eller ængstelige følelser, kognitivt og relationelt:
- Indre uro, ængstelighed og lavt selvværd
- Problemer med koncentration og nærvær
- Handlingslammelse og tvivl, fordi beslutninger føles overvældende
- Koncentrationsbesvær og svært ved at danne overblik
- Mindre nærværende og mindre overskud til dine nærmeste
- Øget risiko for angst, stress og depression
Ikke alle, der tænker meget, oplever mistrivsel. Forskellen ligger i, om du føler, at du har kontrol over, hvor meget tid tankerne får lov at fylde. Når du ikke føler, at du kan kontrollere din tænkning, så kan den komme til at fylde alt for meget.
Når “løsningen” bliver en del af problemet
Forsøger du (uden held) at håndtere din overtænkning ved at:
- Distrahere dig selv med arbejde, sociale medier eller overspringshandlinger?
- Analysere dine tanker igen og igen for at det “bedste” svar/løsning/beslutning?
- Forsøge at tvinge tankerne væk eller erstatte dem med positive tanker?
- Bekymre dig om, hvad du skal gøre?
Disse strategier kan give en kortvarig følelse af lettelse, men ofte ender de med at fastholde problemet. Når du bliver ved med at engagere dig i tankerne – enten ved at undgå dem eller forsøge at fjerne dem – giver du dem i virkeligheden endnu mere af din tid. Jo mere tid du bruger på dine negative tanker – des mere vil de fylde. Og des mere vil de negativt påvirke din mentale trivsel og livsglæde.
Det samme gælder, hvis du bruger meget lang tid på dine negative tanker i et forsøg på at finde de bedste svar, løsninger og beslutnigner. Her kommer du ligeledes til at bruge lang tid på dine negative tanker – hvilket blot får dem til at fylde endnu mere. Og derved øger din mistrivsel.
Ingen af disse strategier er særligt holdbare, hvis du gerne vil kunne styre din tænkning. Så det er dig, der vælger hvor meget tid du bruger på tankerne og ikke omvendt.
Hvordan stopper man overtænkning?
Løsningen er ikke at tvinge dig selv til at tænke positivt eller finde “den rigtige tanke.” Det er heller ikke løsningen at forsøge at undgå negative tanker eller fjerne dem. I stedet handler det om at ændre din tilgang til dine tanker.
I metakognitiv terapi lærer du at:
- Genkende, hvornår du er fanget i overtænkning
- Lade tankerne være, uden at engagere dig i dem
- Bestemme selv, hvor meget tid du vil bruge på bekymringer
Det er ikke selve tankerne, der skaber mistrivsel – det er, hvor meget tid du bruger på dem. Når du lærer at styre din opmærksomhed og slippe overtænkningen, vil du opleve mere ro, livsglæde afklaring og overskud i din hverdag. Du vil også opleve, at når du får styr på din overtænkning – så frigiver det en masse af dine mentale ressourcer, så opgaver eller udfordringer i livet bliver nemmere at gå til og handle på.
Er du i tvivl om overtænkning er noget, som du bør gøre noget ved?
Du er altid velkommen til at kontakte mig eller booke gratis forsamtale her.
Bedste hilsner,
Zinaida Riisfeldt
Autoriseret psykolog &
MCT Insititute® registreret metakognitiv terapeut