Stikker jalousien, mens jalousi-tankerne koger rundt i dig? Så kan du måske genkende nogle af disse tanker:
- Hvem er det, som hun sidder med på billedet?
- Tænker han stadig på sin eks?
- Er der nogen, der ligger an på hende, mens hun er ude?
- Hvorfor svarer han ikke?
- Hvem er hun sammen med?
- Hvor kender de hinanden fra?
- Kan hun bedre lide sin eks end mig?
- Synes han, andre han har været sammen med, var bedre end mig?
Jalousi-tanker kan virkelig være ubehagelige og skabe både usikkerhed, skyld, skam, irritation, vrede og mere og mere jalousi.
Du får måske lyst til (uden held) at mane jalousi-tankerne til jorden?
Det kan være, at du bruger lang tid på at prøve at overbevise dig selv om, at der ikke er noget om det. At du godt kan stole på din partner. At det bare er tanker.
Men jo mere tid du bruger på tankerne. Des mere fylder de, og des mere fylder jalousien.
Måske prøver du så at slukke jalousi-tankerne på anden vis (der også backfire)?
Måske prøver du at slukke tankerne ved at:
- Tjekke din partners telefon/computer.
- Holde øje med deres (eller deres venners) snaps/stories m.m.
- Skrive eller ringe til dem (høre hvor de er, hvem de er sammen med, hvornår de kommer hjem eller lignende).
- Forhøre din partner i, hvad de skal/har lavet og med hvem.
- Bede dem skrive til dig, hvor de er, hvornår de tager videre eller lignende.
Alt sammen i et forsøg på at få afkræftet eller bekræftet de pinefulde tanker.
Problemet med denne slags adfærd er, at du også her ender med at bruge laaang tid på de negative tanker om jalousi og utroskab – hvilket får dem til at fylde mere og virke mere vigtige. Og jo mere jalousi-tankerne fylder – des mere vil jalousi påvirke din relation og hvordan du har det med dig selv.
Du vil opleve større usikkerhed, mistillid, skyld, skam, irritation og vrede samt flere konflikter med din partner, jo mere du forsætter i disse negative tanke- og handlemønstre.
Hvad er løsningen til at komme fri af jalousi?
Første skridt er at lære, at styre de jalousibringende tanker, ved at lære at slippe dem og ikke bruge tid på dem, når de dukker op. Og i stedet rette din opmærksomhed tilbage på de ting du foretager dig gennem dagen.
Næste skridt er at stoppe op med at forsøge at bekræfte/afkræfte jalousitankerne gennem din adfærd. Det virker nemlig ikke til at løse dit jalousiproblem – tværtimod. Jo mere du aktivt gør for at bekræfte/afkræfte tankerne – des mere vil de fylde og føles vigtigere og vigtigere.
De to barrierer, der kan forhindre dig i at få gjort noget ved dit jalousiproblem:
- Det er ikke en ”køn” følelse, og mange ønsker ikke at tale med en fremmed om den. Fordi der er kan være meget skyld og skam forbundet med bare at have følelsen og den negative tanker.
- Mange tror, at det vil tage lang tid at komme fri jalousien, være meget svært eller at det slet ikke er muligt.
Men jalousi behøver ikke at være noget der skal ødelægge din relation og skabe mistillid og konflikter. Du kan lære at knække koden til at bryde de mønstre, der holder gang i jalousien. Og det behøver ikke tage lang tid, da metakognitiv terapi er en kortidsterapi.
Du kan lære, hvordan du bærer dig af med at få tillid og god kommunikation fylde i din relation og hvordan du slipper de mønstre, der øger mistillid og konflikter.
Du kan læse mere om metakognitiv behandling af jalousi her.
Bedste hilsner,
Zinaida Riisfeldt
Autoriseret psykolog &
MCT Institute® Registreret metakognitiv terapeut level 2
PPS: Har du spørgsmål omkring metakognitiv terapi? Så book en gratis forsamtale her.