Hvad er metakognitiv terapi – en ny måde at forstå og arbejde med mistrivsel
Metakognitiv terapi er en nyere terapiform, udviklet af psykologen Adrian Wells, professor ved Manchester University. Metoden bygger på en evidensbaseret forståelse af psyken som selvregulerende og selvhelende. Det betyder, at du ikke behøver ændre på, have styr på eller forstå alle dine negative tanker og følelser for at få det bedre – for tanker og følelser i sig selv er ikke farlige. Det, der skaber og fastholder mistrivslen, er måden du forholder dig til dem på.
I terapien arbejder vi ikke ud fra en antagelse om, at du er defekt eller skal repareres. I stedet lærer du, hvordan du kan give slip på de tanke- og adfærdsmønstre, der lige nu spænder ben for psykens naturlige evne til at finde ro. Det kan lyde simpelt – og det er det i sin kerne – men det kræver øvelse og tålmodighed. Og det virker.
Metakognitiv terapi arbejder med årsagen bag psykisk mistrivsel
I metakognitiv terapi adskiller sig fra andre terapiretninger, med at arbejder direkte med at identificere og afvikle det, der kaldes CAS – Cognitive Attentional Syndrome. Det dækker over mentale og adfærdsmæssige mønstre, som vedligeholder psykisk mistrivsel som stress, angst, depression, PTSD og OCD.
Eksempler på tankemønstre i CAS, der forårsager og forstærker psykisk mistrivsel:
- Bekymringer
- Grublerier
- Selvbebrejdelser
- Fejlsøgning
- Overdreven analyse
- Overvågning af symptomer
- Tankespind om, hvad andre tænker
- Forsøg på at undertrykke tanker, følelser eller psykiske symptomer
Måske genkender du, at du bruger meget tid på at analysere, hvad du burde have gjort anderledes. At du forsøger at finde ud af, hvorfor du føler, som du gør. Eller at du overvåger dine følelser og symptomer for at se, om du er ved at få det værre. Det føles måske som noget, du bliver nødt til – men jo mere tid, du bruger på dine negative tanker, jo mere øger det dine negative tanker, følelser og ubehag.
Eksempler på adfærdsmønstre i CAS, der fastholder og forstærker mistrivsel:
- Undgåelse
- Social tilbagetrækning
- Nedsat aktivitetsniveau
- Søge midlertidig beroligelse
- Overspringshandlinger
- Forsøg på at dulme psykisk ubehag
Disse mønstre er naturlige forsøg på at få det bedre – men de har desværre den modsatte effekt over tid.
I metakognitiv terapi lærer du:
At genkende, når du er fanget i CAS – og hvordan du træder ud af det. Du lærer teknikker til at lade tanker og følelser passere, uden at analysere eller undertrykke dem. Når du gør det, begynder din psyke automatisk at finde tilbage i balance.
Vi arbejder her-og-nu, ikke med at gennemtrawle fortiden. Terapien er praktisk og målrettet gennem metakognitive øvelser, og du får redskaber, du kan bruge med det samme. Hvis du længes efter ro i sindet, men er træt af at kæmpe – så er metakognitiv terapi ikke bare endnu en metode. Det er et skifte i, hvordan du forstår og håndterer det, der foregår i dit sind.
Metakognitiv terapi kan være relevant, hvis du:
- Sidder fast i bekymringer, overtænkning og har svært ved at give slip mentalt
- Har forsøgt at tænke dig ud af dine problemer uden held
- Søger en tilgang, der fokuserer på dine udfordringer nu og her
- Føler dig psykisk overbelastet og har svært ved at finde ro
- Har stress, angst, depression eller OCD – eller flere på én gang
- Har prøvet andre terapiformer uden effekt – og gerne vil noget andet
- Savner konkrete redskaber og en enkel tilgang, der virker
Metakognitiv terapi er en evidensbaseret metode med høj effekt, også ved komplekse problemstillinger. Det er ikke en mirakelkur, men en effektiv og enkel måde at få det bedre. Du behøver ikke ændre, hvem du er. Du skal bare lære at gøre noget andet med det, der foregår i dit sind. Det er enkelt, men kraftfuldt. Og det er også en mulighed for dig.
Vil du gerne vide mere? Du er altid velkommen til at booke en gratis afklarende samtale her.
Du kan også læse mere om metakognitiv terapi her om min tilgang til terapien her.
Bedste hilsner,
Zinaida
Autoriseret psykolog & MCTI® registreret metakognitiv terapeut level 1 & 2