Depression
Det metakognitive perspektiv
Depression er kendetegnet ved markant sænkning af ens generelle humør i form af f.eks. dyb tristhed, modløshed, demotivation og mindre engagement og lyst til de aktiviteter, man før fandt glæde og nydelse ved.
Behandling af depression med metakognitiv terapi er særdeles effektiv. Det går ud på at kortlægge hvilke tanke- og handlemønstre, der spænder ben og øger depressionen, samt konkrete og effektive redskaber til at træde ud af disse mønstre. Vi arbejder redskabsbaseret med fokus i de udfordringer du har nu og her.
Håndtering af depression der backfire og i stedet øger lidelsen:
Fællestræk for deprimerede er en følelse af fastlåsthed i negative tanker og grublerier (det føles ikke som om, at man har et valg!). I stedet forsøger man at håndtere de tunge tanker og følelser med yderligere fokus på dem, hvilket desværre gør, at de negative tanker og følelser fylder mere. Ens fokus bliver rettet meget indad mod de negative følelser, det kan derfor være svært at være til stede og nærværende. Det øgede fokus nærer de negative følelser, og så kan man begynde forfra med at gruble over dem. Det kan blive en ond negativ spiral.
Hvornår skal du søge hjælp?
Mange med depression oplever også at trække sig fra aktiviteter eller mennesker. Dette gør, at man på den ene side går glib af de situationer, der ellers kunne give glæde og adspredelse, samtidigt med at det giver mere tid til at gruble over de negative tanker og følelser. Det kan også øge følelsen af ensomhed og meningsløshed.
Er du meget deprimeret, kan det føles som om, der ikke er en vej ud af det igen. Den følelse af modløshed og håbløshed er et produkt af depressionen. Den giver et forvrænget billede af, hvad der faktisk er af muligheder for at få det bedre.
Depression kan behandles og du kan tage første skridt allerede i dag ved at søge hjælp.
Symptomer kan være
- Koncentrationsbesvær
- Søvnbesvær (eller overdreven søvn)
- Hukommelsesbesvær
- Ensomhed
- Irritabilitet
- Kort lunte
- Lavt selvværd
- Skyld
- Skam
- Håbløshed
- Modløshed
- Ændret appetit
- Vægttab eller øget vægt
- Dårlig samvittighed
- Opgivenhed
Andre emner du kunne være interesseret i?
Depression
Depression er kendetegnet ved markant sænkning af ens generelle humør i form af f.eks. dyb tristhed, modløshed, demotivation og…
Angst
Når man har angst, kan det være meget forskelligt hvad man er bange for. Man kan have alt fra præstationsangst, dødsangst, panikangst, socialangst og…
Overtænkning
Når man bruger lang tid på sine negative tanker, påvirker det ens energi, humør og motivation negativt. Her er der tale om negativ overtænkning, når…