+45 31 33 63 67 meta@psykologzinaida.dk

FAQ |

Ofte stillede spørgsmål

Her på siden kan du få svar på de mest stillede spørgsmål omkring mig og mine behandlinger. Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål her, er du selvfølgelig altid velkomen til at ringe eller skrive en besked til mig.

Skal jeg have overskud før jeg kan starte?

Dette er der mange der spørger om. Det er meningen, at du skal få mere overskud af at være i forløbet. Du behøver derfor ikke have overskud, når du starter. Vi finder sammen ud af, hvad der er det bedste for dig, og jeg vil hjælpe dig til at få mere overblik over din situation.

Er der lang ventetid?

Du kan som regel komme til inden for 1-8 hverdage.  Nogle tidspunkter på dagen er travlere end andre. Du kan altid skrive til mig på meta@psykologzinaida.dk og forhøre dig om, der er nogle afbudstider.

Hvad koster det?

En session koster 1450,- og varer 50 minutter. Se dine muligheder for tilskud nedenfor.

Mulighed for tilskud fra privatforsikring?

Jeg samarbejder med sygeforsikring Danmark. Hvis du er medlem af ygeforsikring Danmark får du 300 kr i tilskud per samtale (og er du mellem 16-25 år er beløbet 450). Dine sessioner indberettes automatisk til Danmark, hvis du oplyser om et aktivt medlemskab.

Tilbyder dit forsikringsselskab frit valg af psykolog, har du muligvis mulighed for at anvende din forsikring til at få dækket dit forløb. Dette er en god idé at afklare med dit forsikringsselskab inden første session.

Bemærk at du selv skal lægge ud for hver session og selv skal sende din faktura ind til din forsikring for at få refunderet for sessionen.

Hvordan finder jeg frem til praksissen?

Jeg samarbejder med Maiken Lykke Psykologklinik på Kronprinsessegade 20A, 1. sal (baghuset), 1306 København K. Det er i gåafstand fra både Nørreport st. og Kgs. Nytorv metro. Er du i bil er der mulighed for betalingsparkering på Kronprinsessegade, på den offentlige parkeringsplads på Dronningens Tværgade 23 eller i omkringliggende p-huse f.eks. Q-park Adelgade, Adelgade 5, 1304 København K (omkring 3 minutters gang fra klinikken).

Hvor længe varer et typisk forløb?

De fleste kan mærke forskel efter 2-4 sessioner og et forløb er typisk mellem 4-12 sessioner, men det varierer, hvad man har brug for.

Hvordan betaler jeg?

Der er mulighed for at betale med mobilepay eller kontant, hvis du har et lige beløb.

Hvad er afbudsbetingelserne?

Du skal melde afbud dagen før inden kl. 12. Ved afbud efter kl. 12 betales det fulde beløb for sessionen, da jeg ikke kan nå at give din session til en anden. Bemærk at du altid har mulighed for at lave din session om til en online session ved behov.

Hvordan ved jeg om metakognitiv terapi er noget for mig?

Du skal vælge metakognitiv terapi, hvis du ønsker en terapiform der er:

  • Solidt evidensbaseret. Det er en metode, der er forsket meget i, som viser solide og gode resultater i behandling af psykisk lidelse.
  • Beregnet til at være en kortidsterapi. De fleste kan mærke forskel efter 2-3 sessioner og et forløb er typisk mellem 4-12 sessioner, men det varierer, hvad man har brug for.
  • Tilpasset specifikt til dine nuværende udfordringer. Vi arbejder hen imod de mål du ønsker med terapien.
  • Husk i sidste ende er det  dig, der bedst kan mærke om det er noget for dig. Hvis du er i tvivl kan det være hjælpsomt at prøve det af for at kunne mærke efter (fremfor at prøve at overtænke dig til det).

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få mit online minikursus:

Færre bekymringer på fire dage

Pris 0,- og din e-mailadresse.

Lær mere og tilmeld dig her...

Følg mig, der hvor du helst vil inspireres til et mere frit liv