Overtænkning
Det metakognitive perspektiv
Er der noget galt med at tænke meget? Det korte svar er nej: Der er ikke noget galt med at tænke meget! Spørgsmålet, du skal stille dig selv, er i stedet: kan du selv styre, hvor meget tid du bruger på dine negative tanker?
Når man bruger lang tid på negative tanker, påvirker det ens energi, humør og motivation. Her er der tale om negativ overtænkning.
Bruger man f.eks. lang tid på selvbebrejdelser, så får man lavere selvværd. Bruger man lang tid på bekymringer kan det forårsage angst og/eller stress i kroppen. Mens det at bruge lang tid på at gruble over fortiden eller ens negative følelser kan øge tristhed og øge en depressiv tilstand i kroppen.
For at forebygge eller behandle psykisk lidelse er det derfor afgørende, du lærer, hvordan du kan træde ud af negative tankemønstre og styre om du vil bruge tid på dem eller ej.
Hvornår skal du søge hjælp?
Når man ikke selv kan vælge om man vil bruge tid på sine negative tanker eller ej, er det et problem. Føles det som om, at du ikke kan styre dine bekymringer, selvbebrejdelser, grublerier, tankemylder eller negativ overtænkning? Så kan du ende i en ond tankespiral, hvor du oplever de negative tanker, fylder mere og mere og i højere grad påvirker din livskvalitet.
Føles disse tankeprocesser ukontrollerbare er du sårbar over for mental mistrivsel og psykisk lidelse.
Vil du gerne styrke din mentale trivsel, behandle eller forebygge psykisk lidelse? Så er metakognitiv terapi helt sikkert noget for dig. Her får du nemlig konkrete redskaber til at træde ud af negative tanke- og handlemønster, som fastholder psykisk lidelse og mental mistrivsel.
Vil du gerne tage første skridt mod en hverdag med mere overskud, glæde, energi og handlekraft? Og gøre op med negativ overtænkning, der øger psykisk mistrivsel, er du altid velkommen til at tage kontakt.
Andre emner du kunne være interesseret i?
Depression
Depression er kendetegnet ved markant sænkning af ens generelle humør i form af f.eks. dyb tristhed, modløshed, demotivation og…
Angst
Når man har angst, kan det være meget forskelligt hvad man er bange for. Man kan have alt fra præstationsangst, dødsangst, panikangst, socialangst og…
Stress
Stress kan være en meget stor belastning for kroppen, ens arbejds- og sociale liv, samt generelle trivsel i hverdagen. Symptomer kan være…