PTSD
Metakogniv terapi mod PTSD
Post Traumatic Stress Syndrome er en lidelse, som kan opstå efter meget voldsomme begivenheder (f.eks. hvor man har følt sig akut i livsfare). Efter sådan en begivenhed er det helt normalt, at opleve umiddelbare symptomer i ugerne efter begivenheden/ulykken.
Det er vigtigt at vide, at sådanne reaktioner er normale. For langt de fleste vil symptomerne aftage af sig selv inden for den første måneds tid. Psyken er heldigvis bygget til godt at kunne håndtere voldsomme begivenheder, og derfor selvregulerer psyken og kroppen for de fleste af sig selv.
I de tilfælde hvor du ikke oplever, at dine symptomer aftager af sig selv, kan det give mening at søge hjælp.
Fokus i metakognitiv terapi mod PTSD er rettet mod hvilke symptomer, du oplever som generende nu og her. Og behandle de tanke- og handlemønstre, der holder dig fast i dem.
Med den metakognitive tilgang ser vi sammen på hvilke tanke- og handlemønstre, der kan spænde ben for psykens selvregulerende system. Så du kan vende tilbage til din hverdag uden at være plaget af symptomerne og de negative tanker om traumet.
Hvornår skal du søge hjælp for PTSD?
Oplever du, at dine symptomer er vedblivende efter 1 mdr. og at de hæmmer din livskvalitet og generelle funktionsniveau kan det være hensigtsmæssigt at søge hjælp.
Et metakognitivt forløb er en meget skånsom og effektiv behandling mod PTSD.
Den er skånsom, da metakognitiv terapi mod PTSD ikke benytter sig af eksponering. Dvs. i modsætning til flere andre former for terapi, så er eksponering ikke en del af behandlingen. Det betyder, at det ikke er nødvendigt med smertefuld detaljeorienteret gengivelse af traumet for at få det godt igen.
I stedet arbejder vi med redskaber til at kunne lade psykens selvregulerende system få plads til at tage sig af traumet.
Du er altid velkommen til at tage kontakt, hvis du gerne vil arbejde med værktøjer til at kunne lægge begivenheden bag dig.
Symptomer på PTSD
Fysiske symptpmer
- Uro og rastløshed
- Kropsligt ubehag
- Koncentrationsbesvær
- Hukommelsesbesvær
- Spændninger
- Hovedpine
- Fordøjelsesproblemer
- Træthed og udmattelse
Psykiske symptomer
- Flashbacks/genoplevelse af traumet
- Mareridt
- Angst/panikangst
- Depression/håbløshed
- Irritabilitet
- Være meget på vagt
- Søvnbesvær
- Tomhedsfølelse
- Skyld og skam
Mulige konsekvenser af PTSD
- Social tilbagetrækning
- Mindsket livskvalitet
- Svært ved at passe dit arbejde
- Svært ved at opretholde relationer
Uhensigtsmæssig coping forværrer og vedeligeholder PTSD
Copingstrategier, der forværrer din PTSD, da de har den modsatte effekt over længere tid, end ønsket:
- Undgåelse
- Være på vagt
- Forsøge at genkalde samtlige minder igen og igen
- Bekymringer
- Forsøge at undertrykke negative tanker eller flashbacks væk
- Forsøge at tvinge negative følelser væk
- Overvågning af symptomer
Jo mere tid du bruger på dine negative tanker og følelser, des mere vil de fylde. Derfor har ovenstående strategier en vedligeholdende effekt, fordi de enten forstærker de negative følelser og symptomer eller forøger mængden af negative tanker.
Første skridt ud af PTSD er at begynde at få alternative copingstrategier til at håndtere de negative tanker, følelser og symptomer på en mere hensigtsmæssig måde. Så sindets selvregulerende system kan få plads og tid til at heale traumet.

Måske er du også interesseret i at læse om:
Depression
Angst
Overtænkning
Metakognitiv blog: Mental trivsel, livsglæde, præstation & handlekraft
Hvad er metakognitiv terapi, og hvordan ved jeg, om det er noget for mig?
Hvad er metakognitiv terapi – en ny måde at forstå og arbejde med mistrivsel Metakognitiv terapi er en nyere terapiform, udviklet af psykologen Adrian Wells, professor ved Manchester University. Metoden bygger på en evidensbaseret forståelse af psyken som...
Sådan finder du en psykolog med lægehenvisning i København
Hvis du specifikt ønsker en metakognitiv psykolog i København med din lægehenvisning, gælder følgende: Der er desværre ikke, mig bekendt, nogle MCTI® registrerede metakognitive terapeuter i København, der har et ydernummer og kan tilbyde metakognitiv terapi med...
Lavt selvværd: Sådan får du det bedre med dig selv
”Jeg er ikke noget værd.” ”Jeg er utilstrækkelig.” ”Jeg er uelskelig.” ”Jeg er inkompetent.” ”Jeg er ligegyldig.” Kæmper du med lavt selvværd, kan du sikkert genkende en eller flere af disse slags tanker. Du genkender sikkert også, hvordan det kan være rigtig svært at...